Store danske virksomheder som Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk har længe været kunder hos specialiserede produktudviklingshuse. Men også mindre virksomheder kan få glæden af kompetencerne, mener flere eksperter.

Af Bjørn Godske, Ingeniøren, Fredag 18. jan 2008 kl. 00:45

Se godt på Novos insulinpen. Kan man se, at det ikke er Novo Nordisk, der har udviklet den? Nej, vel. Eller hvad med Grundfos? seneste doseringspumpe? Den er heller udviklet af Grundfos alene.

Fælles for de to produkter er, at der har været et eksternt produktudviklingshus med i processen. Men i den danske offentlighed og i store dele af industrien er den type udviklingshuse ikke særlig kendte.

Derfor er det også først for nylig, de mindre industrivirksomheder er kommet med på vognen. En af dem er Hyraulico i Odder i Østjylland, der producerer hydrauliske presser og værktøjer. Med bare 45 ansatte har virksomheden i en årrække samarbejdet med Dansk Ingeniørservice (som man kan læse mere om her på siden). Teknisk chef Ole Ryom forklarer hvorfor:

»Tidligere stod vi selv for al udvikling, men vi indså, at hvis man vil udvikle højteknologiske produkter, så har et lille firma som vores simpelthen ikke råd til at opretholde en hel udviklingsafdeling, siger Ole Ryom.

»I hverdagen kan det være svært at skabe tid og rum til den komplicerede proces, det er at skabe nye produkter, siger Hydraulicos tekniske chef.

Han erkender samtidig, at en lille virksomhed som Hydraulico ikke på længere sigt kan tiltrække og fastholde tilstrækkeligt mange udviklere med spidskompetencer inden for hver deres snævre område:

»Men det er nogle dyre timer man køber hos en ekstern produktudvikler, så det gælder om at have styr på sine specifikationer,« tilføjer Ole Ryom.

Billigere at købe sig til udvikling

Lars Hein der er direktør på IPU, der har til huse på DTU, mener, at det ofte vil være langt billigere for de små virksomheder at købe sig til udviklingskompetencerne end at begynde at ansætte folk selv:

»Det handler jo om innovation, og det er noget helt andet, end de daglige driftopgaver. Her er de store virksomheder godt klædt på, men de mindre har brug for at supplere deres kompetencer, siger Lars Hein.

»Fordelen er, at man kun betaler for det man får,« tilføjer han.

IPU-direktøren forudser, at små virksomheder i stigende grad kommer til at benytte eksterne produktudviklere.

Den oplevelse har Direktør Michael Gadeberg fra Dansk Ingeniørservice også:

»Tidligere var det utrolig svært, at sælge ydelser til virksomheder med få ingeniører, men nu ringer de selv. For os er det et tegn på, at de små virksomheder har masser af ideer og kunder, men ikke kompetencerne eller ressourcerne til at drive processen,« siger Michael Gadeberg.

Tilbage til Novo Nordisk’ insulin-pen og Grundfospumpen. De to produkter er grundlæggende set udviklet af Dansk Teknologi i Allerød. Firmaet er et af de ældste medlemmer af den lille skare af udviklingshuse.

Fælles for de fleste af udviklingshusene er et ønske om en meget tæt integration med kunderne. Så tæt, at man næsten ikke kan se, hvor den ene slutter, og hvor den anden starter. Det gælder for eksempel Process Design i Hørsholm. Ejer og administrerende direktør John Seneberg forklarer:

»Vi vil gerne være kundernes outsourcede udviklingsafdeling. Derfor forsøger vi at integrere os så meget som muligt med kunden. Man kan nærmest sige, at vi gerne skulle være så stor en del af projektet, at uden os, så bliver det ikke en succes,« siger John Seneberg.

Og den indstilling er typisk for husene. Målet er i mange tilfælde at få benet indenfor og derfra blive en uundværlig del af kundens udviklingsproces. Både når det gælder udviklingen af selve produktet, designet og produktionsprocessen. Det er en tendens, der vil fortsætte, mener lektor og programchef på DTU?s MBA-uddannelse inden for Teknologi, Økonomi og Magement, Mads Christoffersen:

Find hinanden

Tidligere var der en tendens til, at de kompetencer, der ligger i selve udviklingsprocessen skulle holdes inhouse. Men i takt med, at virksomhederne bliver mere og mere åbne over for oustsourcing, så ændrer billedet af, hvad der i virkeligheden er kernekompetencer sig også.

I dag kan kernekompetencer for eksempel være det at få de rigtige ideer i tæt dialog med sine kunder.

»Så er det ikke så svært at outsource selve design og udviklingsarbejdet til nogle eksterne virksomheder som for eksempel produktudviklingshusene,« siger Mads Christoffersen.

Det har da også vist sig, at tanken om at flytte den type kompetencer uden for de normale vægge er relativ ny. Dansk Teknologi har 35 år på bagen, men de fleste er langt yngre. Det gælder for eksempel Dansk Ingeniør Service, som netop har haft 10 års jubilæum.

En del af udviklingshusene meldte sig i efteråret 2006 ind i det nye branchefællesskab for Videnrådgivere under Dansk Industri. Susanne Andersen, som er direktør for branchefællesskabet, ser et stigende behov for udviklingshuse, der kan bistå andre virksomheder med viden og kompetencer inden for produkt- og produktionsudvikling:

»At bruge eksterne kompetente rådgivere kan være særdeles nyttigt og bibringe virksomhederne den viden og fremdrift, som er nødvendig for at klare sig i konkurrencen. Virksomheder kan ikke selv være eksperter i alt,« siger Susanne Andersen.

Hun vurderer, at også små og mellemstore virksomheden kan have stor glæde af at samarbejde med eksterne produktudviklere – også uden at miste kompetencer, og Susanne Andersen frygter ikke, at virksomhederne mister evnen til selv at komme med de kreative løsninger.

Fusion eller sammenlægning

I løbet af de seneste par år har udviklingshuse inden for elektronik gennemgået en helt ny strukturudvikling. Den har blandt andet været båret af en mindre opkøbs- og fusionsbølge. Noget kunne tyde på, at produktudviklingshusene på længere sigt skal igennem samme proces.

Fælles for de fleste af husene er nemlig, at de er relativ små. I nogle tilfælde består udviklingshusene kun af et par medarbejdere, og det kan være et stort problem mener DTU-professor Per Boelskifte, der leder sektionen for Konstruktion og Produktudvikling på det nye Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse

»Der er en fare for, at de ikke rigtig når en kritisk masse. Som jeg ser det, er det muligvis kun Dansk Teknologi og Institut for Produktudvikling, der er store nok,« siger Per Boelskifte.

Ifølge professoren handler det ikke kun om at være dygtig til den tekniske og fysiske del af produktudvikling. I dag består en meget stor del af produktudviklingen i at kunne lede hele processen.

»Det kræver, at man kan styre meget komplekse opgaver – og det er i sig selv en kompetence, som udviklingshusene også skal besidde. Derfor vil jeg tro, at vi kommer til at se en række fusioner eller sammenlægninger i den nærmeste fremtid,« siger Per Boelskifte.

Han vurderer, at en kritisk masse betyder omkring 20 til 25 ansatte.

Danske udviklingshuse
Otte udviklingshuse, der primært henvender sig til den fremstillende industri. Der er ikke medtaget elektronik- og softwareudviklingshuse.

– Dansk Teknologi
– Dansk Ingeniør Service
– Proinvent
– Fabrikators
– Process Design
– CBD
– IPU
– 2C

De fleste af virksomhederne arbejder med produktudvikling på flere niveauer. Nogle løser produktudviklingsopgaver i et tæt samarbejde med kunder. Det gælder for eksempel IPU og Dansk Teknologi. Andre indgår også i udvikling af produktionsudstyret, det gælder blandt andet Proinvent og Process Design. Atter andre arbejder med mere designorienterede opgaver, som for eksempel CBD.