Category Archives: Ikke kategoriseret

Underjordiske udfordringer: Samarbejde sikrede optimering på 30 procent

Underjordiske udfordringer: Samarbejde sikrede optimering på 30 procent

Produktivt samarbejde mellem Østergaard A/S og SB Construction var med til at sikre, at stort anlagt spildevandsbassin i Valby kunne blive færdigt til tiden. Løsningen har Østergaard A/S nu opnået patent på.

Denne sommer blev det store spildevandsbassin under Vigerslevparken ved Valby indviet. Bassinet, der egentlig er en underjordisk tunnel, har været undervejs i to år og er udgravet af Østergaard A/S. En ny opfindelse udviklet af Østergaard i samarbejde med SB Construction medførte en procesoptimering på 30 procent i anlægsfasen. Det betød, at projektet kunne blive færdigt til tiden, og områdets borgere kunne slippe af med de store maskiner i parken.

Bassinet, der er Danmarks længste på 3,4 kilometer og med en diameter på 3,6 meter, kan rumme 29.000
kubikmeter vand, hvilket svarer til 12 olympiske svømmebassiner. Østergaard A/S stod for selve tunneleringen af bassinet, men undervejs stødte de på udfordringer. Det gik for langsomt med at transportere den overskydende jord gennem den lange tunnel, og det resulterede i for mange stop i selve tunneleringsmaskinen. Østergaard A/S tog kontakt til SB Construction for at finde en hurtig løsning på problemet, der ellers kunne resultere i forsinkelser.

– Løsningen blev en bufferkasse, der opbevarede den overskydende jord, mens selve jordvognen kørte væk. Det betød, at tunneleringen fortsatte uden stop, og vi kunne opnå en procesoptimeringen på 30 procent til glæde for områdets borgere, der undgik at skulle leve med generne fra projektet i længere tid end nødvendigt, forklarer medejer Søren Brorsbøl fra SB Construction.

Eksterne kompetencer øger populariteten
– Det lyder simpelt, men det var en større udfordring, når man arbejder under jorden med skiftende undergrund.
Løsningen var og er en stor succes. I dag har vi taget patent på bufferkassen, da der ikke findes noget lignende på markedet, og der er allerede en del interesse for den
, uddyber Poul Erik Christensen, der er afdelingsleder for tunnelering og gennempresning hos Østergaard A/S.

Han slår fast, at det stærke partnerskab med ingeniørvirksomheden har bidraget væsentligt til succesen. Der er 120 mand ansat hos Østergaard A/S, men når der skal løses opgaver uden for de traditionelle
kompetenceområder, arbejder virksomheden gerne sammen med eksterne aktører.

– Ved at arbejde sammen med folk udefra tilføjer vi en kompetence, som vi ikke kan opnå internt. Det øger interessen for os som entreprenør, når vi har en samlet pakke af kompetencer, du ikke finder andre steder.
Samtidig giver det yderligere værdi, når det er partnerskaber, der udvikles over tid. En partner som SB
SB Construction forstår hurtigt, hvad vi efterspørger og kan arbejde ud fra dette. Det kommer vores kunder til gode
, fortæller Poul Erik Christensen.

Spildevandsbassinet er med til at reducere antallet af overløb til Renseanlægget Damhusåen for at få et renere vandmiljø og sikre området i forbindelse med skybrud. Ved kraftige regnskyl kan den tre meter store Damhusledning således transportere op til 15.000 liter vand i sekundet.

Ombygning af dåseafstabler resulterede i kostreduktion på 30 procent

Ombygning af dåseafstabler resulterede i kostreduktion på 30 procent

På grund af en snæver tidsplan for ombygning af dåseafstabler valgte Cocio at indgå samarbejde med SB
Construction. Opgaven lød på udvikling- og konstruktions arbejde i tæt samarbejde med teknisk afdeling hos Cocio.

– Samarbejdet med SB Construction medførte, at Cocio har fået udviklet en god og solid afstabler til en ny dåseserie. Det er en meget tilfredsstillende løsning. Samarbejdet betød, at vi fik opgaven løst til tiden, og montagen forløb som planlagt, da konstruktionen var udført præcis til maskinen. Konceptet med at lave løsninger i tæt samarbejde med SB Construction og vores egen teknisk afdeling er absolut noget, vi ønsker at gøre igen på lignende projekter, fortæller Bo Boesen, der er teknisk chef hos Cocio.

SB Construction udarbejdede detaljerede produktionstegninger og skærefiler, der gav Cocios smede- og
maskinleverandør mulighed for at fremstille præcise ståldele, og Cocio kunne indkøbe standardkomponenter efter SB Construction styklister.

Samarbejdet med SB Construction og den tekniske afdeling hos Cocio medførte, at opgaven blevet løst til tiden med en kostreduktion på 30 procent.

Forbedret arbejdsmiljø og kraftig reduktion af lønomkostninger til Contiga

Forbedret arbejdsmiljø og kraftig reduktion af lønomkostninger til Contiga

Hos betonelementfabrikken Contiga Tinglev A/S var armeringshåndtering med manuelle og tunge løfteoperationer indtil for nylig med til at skabe dårligt arbejdsmiljø. Contiga ønskede derfor at optimere håndteringen af armeringsnettet, hvor de manuelle løft og klippefunktionerne blev reduceret mest muligt, for at den gældende lovgivning for arbejdsmiljø kunne overholdes. Derudover skulle der være fokus på reduktion af lønomkostninger.

SB Construction opgave var at være rådgiver i samarbejde med produktionspersonalet og komme med løsninger på håndtering og fremstilling af armeringsnet fra råvarerne ankom, til armeringsnettet var placeret i produktionsformen til støbning af vægelementer i beton.

Projektet udløste mange forslag og ideer undervejs, som blev vurderet og evalueret helt oppe fra ledelsen og ned til operatørerne på fabrikken.

Virksomhedens ønske var en løsning med håndtering af standard rionet i flere formatstørrelser, som skulle tildannes til de forskellige vægelementer. Det medførte flere forslag omkring klippe- og håndteringsudstyr, og det hele blev visualiseret i 3D.

SB Construction udarbejdede ligeledes budgetpriser på løsningerne til ledelsen. Arbejdet med de forskellige løsninger og beregninger på kostpriser samt optimering af lønomkostningerne resulterede i, at Contiga valgte at lave en større investering i en netsvejsemaskine, som kan præfabrikere armeringsnettet med alle detaljer til det betonvægelementet.

SB Construction har, efter layoutet og konceptet blev fastlagt, udført udvikling, konstruktion og CE-mærkning afhåndteringsudstyret til præfabrikerede armeringsnet.

Øger samarbejdet med Holtec Automatic

Øger samarbejdet med Holtec Automatic

SB Construction er flyttet permanent ind ved Holtec Automatic i på Sallingsundvej i Esbjerg. Men det er ikke kun
lejemålet, de to virksomheder arbejder sammen om. Der er fokus på at samarbejde om endnu flere fælles
projekter i fremtiden.

– SB Construction har fokus på mekanisk udvikling og konstruktion, mens Holtec arbejder med styrings- og
elektronikkomponenter. Mange projektor består ofte af begge kompetencer. Når vi nu er under samme tag, og vi
er gode til at samarbejde, kan vi tilbyde at løfte opgaver inden for både mekaniske og styringsmæssige
kompetencer til stor gælde og gavn for vores kunder, siger direktør Søren Brorsbøl fra SB Construction.

Kommentar: Direktøren skal gå forrest i innovationsprocessen

Kommentar: Direktøren skal gå forrest i innovationsprocessen

Af ?, Ingeniøren, Fredag 18. jan 2008 kl. 00:45

Der skal innovation til, og direktøren skal gå forrest i arbejdet med at skabe klare mål med fornyelse overalt i virksomheden. Ellers går udviklingen tabt i en forvirret dagligdag, hvor initiativerne er tilfældige og peger i alle mulige retninger.

Det er nogle af budskaberne i en ny bog udgivet af Dansk Industri. Den hedder “Direktøren og innovation” og bygger på samtaler med 11 virksomhedsledere, der har det til fælles, at deres virksomhed har skabt fremragende resultater med innovation. De har alle bidraget med budskaber og ledelsesredskaber til den ny publikation, der er udgivet af Dansk Industri.

Der er tale om vidensdeling, der kan inspirere ledere og medarbejdere lige fra den usikre idéfase til markedsudrulningen, hvor pengene skal rulle ind i virksomheden. Der er også interessante budskaber om ledelse af innovationskultur.

Her er det vigtigt at gøre sig klart, at det er ledere og medarbejdere, der er de vigtigste ressourcer i innovationsarbejdet. De skaber innovationsprocessen med deres viden, ideer og gode erfaringer, når det rigtige grundlag er til stede.

Jeg vil her belyse nogle vigtige dimensioner og ellers lade det være op til dig selv at reflektere over spørgsmålet: Hvordan styrker du som leder innovationskraften i din virksomhed?

Begrebet kundedrevet innovation er kommet højt på industriens agenda. Danske virksomheder har en god tradition for tæt dialog med deres kunder, og de har en evne til fleksibelt og hurtigt at frembringe gode kundeløsninger.

Udfordringen i dag er, at konkurrencen om kunderne er blevet global. Verden hænger tættere sammen. Nye markeder bliver tilgængelige, og samtidig kommer nye konkurrenter til – konkurrenter som måske endda tilbyder en lavere pris. Mange danske virksomheder ligger i det øvre prissegment og fremstiller det, der kan betegnes som “up-market produkter”. Ren priskonkurrence er et problem, hvis man tilbyder stort set de samme løsninger som konkurrenterne.

Det er den tilstand, din innovationsindsats skal lave om på. Din virksomhed skal selv drive innovationsprocessen, men kundens behov og brugssituation skal defineres langt mere præcist, og kunden skal være i centrum. Så er det brugerdrevet. Så kan du konkurrere på andre parametre end pris.

Innovation er at forretningsgøre sin viden. Innovation er en betegnelse af processen fra ny indsigt i kundens behov, den kreative idéfase og til udrulningen af et nyt produkt. Det drejer sig dermed om at udvikle nyskabende kundeløsninger og produkter, men også om at forny virksomhedens forretningsprocesser og arbejdsgange.

Ved at forny forretningsprocesser og arbejdsgange kan innovation være med til at udvikle industriens arbejdspladser og gøre dem mere attraktive. Det er af stor betydning i en tid, hvor manglen på arbejdskraft er et stort problem i mange virksomheder.

Hvis innovation skal ændre arbejdsgange permanent, kræver det strategi og planlægning. Ellers er der en latent risiko for, at de kortsigtede opgaver, kundeforespørgsler og “brandslukning” beslaglægger en stigende andel af ressourcerne. Innovation skaber virksomhedens fremtid, men samtidig kræver innovation, at de daglige driftsopgaver bliver trimmet. Det er en vigtig ledelsesopgave at tage denne balancering op til løbende vurdering.

I “Direktøren og innovation” giver deltagerne kvalificerede bud på, hvordan man skaber en kultur, hvor både ledere og medarbejdere er engagerede. En kultur, hvor der også samarbejdes med personer uden for virksomheden, for at få tilført ny viden. En kultur, hvor der samarbejdes på tværs af faggrænser.

Hvert kapitel i bogen afsluttes med et oplæg til diskussion, hvor din virksomheds ledergruppe kan arbejde med spørgsmålene i jeres egen virksomhed. På den måde kommer din virksomhed godt i gang med at være innovativ – ikke blot en gang imellem.

“Direktøren og innovation” kan købes på www.di.dk/butik

Gode råd fra Dansk Industri om brug af udviklingshuse

Gode råd fra Dansk Industri om brug af udviklingshuse

Af Bjørn Godske, Ingeniøren, Fredag 18. jan 2008 kl. 00:45

Ingeniøren har spurgt Susanne Andersen, der er Direktør i Dansk Industris branchefællesskab Videnrådgiverne, om hvordan produktudviklingshusene og virksomheder får mere glæde af hinanden:

Samarbejde

Ved at samarbejde med professionelle og fagligt kompetente rådgivere øger man virksomhedens egne kompetencer og dermed også mulighederne for selv at udvikle nye produkter.

Afklaring af formål

Virksomhederne skal gøre sig klart, at samarbejde med rådgiverne også stiller krav til dem selv og deres egen organisation. Man bør være afklaret med formålet, omfanget og de ønskede resultater af samarbejdet. Man skal geare sin egen organisation til at kunne modtage rådgivernes forslag, og man skal spille positivt med i processen. Og så skal man gøre det til en del af aftalen, at rådgiverne også overfører den nødvendige viden til at udnytte resultaterne til virksomheden.

Nye krav

Kravene til forskellige produkters egenskaber stiger – og kravene til produktionsmetoder og effektivitet er også konstant stigende. Derfor vil der opstå flere virksomheder, som lever af at rådgive om sådanne spørgsmål. Det vil være naturligt for virksomheder at alliere sig med kompetente rådgivere på områder, hvor man selv mangler den nødvendige ekspertise.

Tag egen medicin

Hvis udviklingshusene skal vokse, så skal de tage deres egen medicin, dvs. have ambitioner, tænke strategisk, innovativt og offensivt, satse på mangfoldighed blandt medarbejderne og benytte sig af kompetent ekstern rådgivning på områder, hvor de ikke selv besidder den nødvendige ekspertise.

Gør som de store – brug produktudviklingshuse

Gør som de store – brug produktudviklingshuse

Store danske virksomheder som Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk har længe været kunder hos specialiserede produktudviklingshuse. Men også mindre virksomheder kan få glæden af kompetencerne, mener flere eksperter.

Af Bjørn Godske, Ingeniøren, Fredag 18. jan 2008 kl. 00:45

Se godt på Novos insulinpen. Kan man se, at det ikke er Novo Nordisk, der har udviklet den? Nej, vel. Eller hvad med Grundfos? seneste doseringspumpe? Den er heller udviklet af Grundfos alene.

Fælles for de to produkter er, at der har været et eksternt produktudviklingshus med i processen. Men i den danske offentlighed og i store dele af industrien er den type udviklingshuse ikke særlig kendte.

Derfor er det også først for nylig, de mindre industrivirksomheder er kommet med på vognen. En af dem er Hyraulico i Odder i Østjylland, der producerer hydrauliske presser og værktøjer. Med bare 45 ansatte har virksomheden i en årrække samarbejdet med Dansk Ingeniørservice (som man kan læse mere om her på siden). Teknisk chef Ole Ryom forklarer hvorfor:

»Tidligere stod vi selv for al udvikling, men vi indså, at hvis man vil udvikle højteknologiske produkter, så har et lille firma som vores simpelthen ikke råd til at opretholde en hel udviklingsafdeling, siger Ole Ryom.

»I hverdagen kan det være svært at skabe tid og rum til den komplicerede proces, det er at skabe nye produkter, siger Hydraulicos tekniske chef.

Han erkender samtidig, at en lille virksomhed som Hydraulico ikke på længere sigt kan tiltrække og fastholde tilstrækkeligt mange udviklere med spidskompetencer inden for hver deres snævre område:

»Men det er nogle dyre timer man køber hos en ekstern produktudvikler, så det gælder om at have styr på sine specifikationer,« tilføjer Ole Ryom.

Billigere at købe sig til udvikling

Lars Hein der er direktør på IPU, der har til huse på DTU, mener, at det ofte vil være langt billigere for de små virksomheder at købe sig til udviklingskompetencerne end at begynde at ansætte folk selv:

»Det handler jo om innovation, og det er noget helt andet, end de daglige driftopgaver. Her er de store virksomheder godt klædt på, men de mindre har brug for at supplere deres kompetencer, siger Lars Hein.

»Fordelen er, at man kun betaler for det man får,« tilføjer han.

IPU-direktøren forudser, at små virksomheder i stigende grad kommer til at benytte eksterne produktudviklere.

Den oplevelse har Direktør Michael Gadeberg fra Dansk Ingeniørservice også:

»Tidligere var det utrolig svært, at sælge ydelser til virksomheder med få ingeniører, men nu ringer de selv. For os er det et tegn på, at de små virksomheder har masser af ideer og kunder, men ikke kompetencerne eller ressourcerne til at drive processen,« siger Michael Gadeberg.

Tilbage til Novo Nordisk’ insulin-pen og Grundfospumpen. De to produkter er grundlæggende set udviklet af Dansk Teknologi i Allerød. Firmaet er et af de ældste medlemmer af den lille skare af udviklingshuse.

Fælles for de fleste af udviklingshusene er et ønske om en meget tæt integration med kunderne. Så tæt, at man næsten ikke kan se, hvor den ene slutter, og hvor den anden starter. Det gælder for eksempel Process Design i Hørsholm. Ejer og administrerende direktør John Seneberg forklarer:

»Vi vil gerne være kundernes outsourcede udviklingsafdeling. Derfor forsøger vi at integrere os så meget som muligt med kunden. Man kan nærmest sige, at vi gerne skulle være så stor en del af projektet, at uden os, så bliver det ikke en succes,« siger John Seneberg.

Og den indstilling er typisk for husene. Målet er i mange tilfælde at få benet indenfor og derfra blive en uundværlig del af kundens udviklingsproces. Både når det gælder udviklingen af selve produktet, designet og produktionsprocessen. Det er en tendens, der vil fortsætte, mener lektor og programchef på DTU?s MBA-uddannelse inden for Teknologi, Økonomi og Magement, Mads Christoffersen:

Find hinanden

Tidligere var der en tendens til, at de kompetencer, der ligger i selve udviklingsprocessen skulle holdes inhouse. Men i takt med, at virksomhederne bliver mere og mere åbne over for oustsourcing, så ændrer billedet af, hvad der i virkeligheden er kernekompetencer sig også.

I dag kan kernekompetencer for eksempel være det at få de rigtige ideer i tæt dialog med sine kunder.

»Så er det ikke så svært at outsource selve design og udviklingsarbejdet til nogle eksterne virksomheder som for eksempel produktudviklingshusene,« siger Mads Christoffersen.

Det har da også vist sig, at tanken om at flytte den type kompetencer uden for de normale vægge er relativ ny. Dansk Teknologi har 35 år på bagen, men de fleste er langt yngre. Det gælder for eksempel Dansk Ingeniør Service, som netop har haft 10 års jubilæum.

En del af udviklingshusene meldte sig i efteråret 2006 ind i det nye branchefællesskab for Videnrådgivere under Dansk Industri. Susanne Andersen, som er direktør for branchefællesskabet, ser et stigende behov for udviklingshuse, der kan bistå andre virksomheder med viden og kompetencer inden for produkt- og produktionsudvikling:

»At bruge eksterne kompetente rådgivere kan være særdeles nyttigt og bibringe virksomhederne den viden og fremdrift, som er nødvendig for at klare sig i konkurrencen. Virksomheder kan ikke selv være eksperter i alt,« siger Susanne Andersen.

Hun vurderer, at også små og mellemstore virksomheden kan have stor glæde af at samarbejde med eksterne produktudviklere – også uden at miste kompetencer, og Susanne Andersen frygter ikke, at virksomhederne mister evnen til selv at komme med de kreative løsninger.

Fusion eller sammenlægning

I løbet af de seneste par år har udviklingshuse inden for elektronik gennemgået en helt ny strukturudvikling. Den har blandt andet været båret af en mindre opkøbs- og fusionsbølge. Noget kunne tyde på, at produktudviklingshusene på længere sigt skal igennem samme proces.

Fælles for de fleste af husene er nemlig, at de er relativ små. I nogle tilfælde består udviklingshusene kun af et par medarbejdere, og det kan være et stort problem mener DTU-professor Per Boelskifte, der leder sektionen for Konstruktion og Produktudvikling på det nye Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse

»Der er en fare for, at de ikke rigtig når en kritisk masse. Som jeg ser det, er det muligvis kun Dansk Teknologi og Institut for Produktudvikling, der er store nok,« siger Per Boelskifte.

Ifølge professoren handler det ikke kun om at være dygtig til den tekniske og fysiske del af produktudvikling. I dag består en meget stor del af produktudviklingen i at kunne lede hele processen.

»Det kræver, at man kan styre meget komplekse opgaver – og det er i sig selv en kompetence, som udviklingshusene også skal besidde. Derfor vil jeg tro, at vi kommer til at se en række fusioner eller sammenlægninger i den nærmeste fremtid,« siger Per Boelskifte.

Han vurderer, at en kritisk masse betyder omkring 20 til 25 ansatte.

Danske udviklingshuse
Otte udviklingshuse, der primært henvender sig til den fremstillende industri. Der er ikke medtaget elektronik- og softwareudviklingshuse.

– Dansk Teknologi
– Dansk Ingeniør Service
– Proinvent
– Fabrikators
– Process Design
– CBD
– IPU
– 2C

De fleste af virksomhederne arbejder med produktudvikling på flere niveauer. Nogle løser produktudviklingsopgaver i et tæt samarbejde med kunder. Det gælder for eksempel IPU og Dansk Teknologi. Andre indgår også i udvikling af produktionsudstyret, det gælder blandt andet Proinvent og Process Design. Atter andre arbejder med mere designorienterede opgaver, som for eksempel CBD.

Conelto udliciterer dele af udviklingsarbejdet

Conelto udliciterer dele af udviklingsarbejdet

Et stigende antal danske virksomheder køber sig til forskning og udvikling frem for selv at stå for aktiviteterne.
Af Stefan Buur Hansen, www.metal-supply.dk, 2. april 2013

Danske virksomheder vælger i stigende grad at købe sig til forskning og udvikling (FoU) frem for selv at stå for aktiviteterne.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som man blandt andet kan nikke genkende til hos Conelto ApS, der støber vindmølletårne af beton efter et patenteret koncept. Virksomheden har opnået 18 mio. kr. i støtte gennem Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) til netop at udvikle på projektet med vindmølletårne i beton.

– Vi samarbejder med både private virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som er partnere på EUDP-projektet. Det drejer sig om Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og DTU samt virksomhederne Welcon og SB Construction, siger administrerende direktør Johnny Hauggaard Skov til Metal Supply og tilføjer, at Conelto desuden benytter sig af viden og knowhow fra eksempelvis Cowi og Teknologisk Institut.

Stort indkøb af FoU-tjenester i udlandet

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at udgifterne til købte FoU-tjenester fra 2008 til 2010 er steget med 32 procent fra 11,4 mia. kr. til 15,1 mia. kr. I samme periode er udgifterne til virksomhedernes egen FoU steget med 8 procent fra 34,0 mia. kr. til 36,9 mia. kr., mens de dog faldt en smule til 35,1 mia. kr. i 2011.

Det er dog langt fra alle pengene, der lægges i FoU-tjenester herhjemme. Faktisk køber virksomhederne 66 procent af FoU-tjenesterne i udlandet, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Skaber et udfordrende klima

Conelto har ikke deciderede udviklingsaftaler i udlandet, men virksomheden samarbejder alligevel på tværs af landegrænser, når det eksempelvis gælder godkendelser og specifikt produktionsudstyr. Og direktør Johnny Hauggaard Skov ser udviklingen som et positivt skridt for de små og mellemstore virksomheder, der ikke har ressourcer og kapacitet til samtlige aspekter i at etablere egen udviklingsafdeling.

– I takt med at det hele bliver mere specialiseret, bliver det sværere for de enkelte virksomheder at have al viden samlet selv i virksomheden. Jeg tror helt sikkert, at den her netværkstankegang vil blive mere udbredt. Der er stigende krav om, at man kigger uden for kassen og de traditionelle rammer. Og det gør man ikke bare alene i virksomheden. Det foregår bedst i samarbejde med andre højtuddannede folk. På den måde er vi også med til at skabe en kultur og et klima, hvor vi kan udfordre hinanden og rykke grænser, pointerer han.
Billede DST
Grafen viser, hvordan virksomhederne i de forskellige brancher brugte pengene på forskning og udvikling i 2010. Andelen af egeninvesteringer i FoU faldt med 1 procent fra 2010 til 2011, hvor erhvervslivet brugte i alt 35,1 mia. kr. på egen forskning og udvikling. (Kilde og grafik: Danmarks Statistik)

Energiteknologisk udvikling og demonstration (EUDP)

EUDP_ekstravarianter1

Energiteknologisk udvikling og demonstration (EUDP)

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, fremmer ny klimavenlig energiteknologi, der øger forsyningssikkerheden og realiserer Danmarks erhvervspotentialer på energiområdet.
Brancher: Energi, miljø og klima
Giver tilskud til: Udvikling og demonstration
EUDP har årligt omkring DKK 250 mio. til medfinansiering af udvikling og demonstration af nye effektive energiteknologier.

Virksomheder kan ved succesfuld anvendelse af EUDP programmet få:

  • DKK 2,5-50 mio. til teknologiudvikling og demonstration
  • Netværk til udviklingspartnere og marked
  • Teknologi- og videnstilførsel

Formålet med EUDP er at udnytte og udvikle danske erhvervspotentialer på energiområdet, samt en række energipolitiske mål herunder: Forsyningssikkerhed, et renere miljø og omkostningseffektivitet.

Muligheder med EUDP

Mulighederne er til stede for såvel små som store virksomheder så længe man er tilknyttet energisektoren eller ønsker at træde ind i den.
Det afgørende er, at virksomheden/konsortiet har en projektidé med fokus på at løse en energiteknologisk problemstilling. Gennem EUDP kan virksomheder få medfinansiering til:

  • Projekter, der omfatter udvikling og/eller demonstration af nye effektive energiteknologier
  • Forskningsprojekter som direkte forbereder eller understøtter demonstration
  • Udvikling af offentlig/private partnerskaber om nye energiteknologier

Læs mere om EUDP på www.ens.dk

Krav til støtte fra EUDP

EUDP støtter projekter, hvori der foretages en eksperimentel afprøvning af en teknologi, et system eller en metode under virkelighedsnære forhold for derefter at lave en markedsintroduktion. EUDP kan give tilskud til udvikling og/eller demonstration af alle energiteknologier, der kan bidrage til at nå de energipolitiske mål, bl.a.:

  • Biomasseteknologier og -systemer til transport og energi
  • Vindkraft og andre vedvarende energiteknologier
  • Brint og brændselscelleteknologier
  • Lavenergibygninger
  • Energieffektive løsninger, herunder i slutforbruget, samt fleksibelt energiforbrug
  • Samlede energisystemer (integration af teknologier), herunder transport af energi
  • Mere effektive indvindingsmetoder for olie og gas
  • Mere effektiv og miljøvenlig produktion i øvrigt (el og varme), herunder CO2-deponering.

Nyt projekt: Vindmølletårn i højstyrkebeton

Nyt projekt: Vindmølletårn i højstyrkebeton

SB Construction er partner i et stort udviklingsprojekt omkring udvikling af vindmølletårne i højstyrke beton.
Conelto’s vision er, at udvikle, producere og opstille betontårne med det sigte at reducere totalomkostningerne, ”cost of energy”, for et vindkraftanlæg.
SB Construction udvikler og konstruerer produktionsudstyr til fremstilling af tårnelementer i højstyrke-beton, såsom formudstyr, løfteåger, fyldeudstyr og produktionsmaskiner.
SB Construction udvikler montageplatform til site montage og dertil hørende løfteudstyr.